Tur til Anholt - 25. maj 2022 - 29. maj 2022
Tag med til Anholt uden for højsæsonen. De sidste år har en del af klubbens medlemmer sejlet til øen Anholt midt i Kattegat i Kr. Himmelfartsferien, hvor man med en enkelt fridag kan få nogle gode sammenhængende dage.
Der er 55 sømil fra Helsingør til Anholt - og 55 sømil retur. Man kan vælge at sejle til Gilleleje onsdag aften. Så har man kun 43 sømil til Anholt om torsdagen.
I Kr. Himmelfartsferien er der en del sejlere den jyske østkyst, og Nordsjælland, som sætter kurs med Anholt - nogle i regi af Foreningen til Langtursejladsens fremme, men der er stadig rigtig god plads i havnen, så kom frisk.
Hvis vejret tillader det, så arrangerer vi en gåtur fra Anholt havn ud til fyret på øens østlige side, som har en spændende historie, hvor vi kommer gennem “ørkenen” og måske kan se sælerne i øens sæl koloni og retur af Nordstranden. Husk vand og gode travesko.
Havnen har et fint fællesrum og stort udendørs grillareal. De lokale “vandhuller” plejer også at åbne sæsonen, mens vi er der.
Det er ofte muligt at købe friskfangede jomfruhummere på Anholt - husk kontanter.
Anholt er også kendt for fine badestrande.
Man står selv for alle udgifter - til gengæld er der intet tilmeldingsgebyr.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jan Madsen via mail: jan.madsen@viatempo.biz
Tilmelding kan ske via klubbens hjemmeside. Klik her