Sejlerskolen
Store oplevelser venter
Det er vanskeligt at finde et mere ikonisk sted at sejle end i farvandet omkring Helsingør; Vi mærker historiens vingesus med Kronborg om både styrbord og bagbord og vi oplever, hvor stor verden er med alle de erhvervsfartøjer fra fjerne lande, der sejler i sejlrenden mellem Danmark og Sverige. Havstrømmen og den tætte trafik ved Helsingør-Helsingborgfærgerne udfordrer os og skærper vores maritime sanser. Og så er der tunene, der er kommet tilbage til Helsingør. Det giver et sug i maven, når en tun på 300-700 kg springer ikke langt fra, hvor vi sejler. Velkommen til Helsingør Sejlklubs sejlerskole.
Høj tilfredshed hos kursisterne
I Helsingørs Sejlklub har vi en god sejlerskole, og det er ikke bare noget vi selv siger. Efter sæson responderede kursisterne 2024 i praktisk sejlads på en spørgeundersøgelse. På spørgsmålet ”Jeg vil anbefale Helsingør Sejlklubs Sejlerskole til andre”, med svarmuligheder på en skala fra 1-10, var gennemsnitsbesvarelsen på 9,54.
Vores kurser
Vi tilbyder både praktiske og teoretiske kurser, som du kan læse meget mere om her på hjemmesiden.
Læs mere om kurser i Praktisk sejlads ->
Læs mere om kurser i Teoretisk duelighed ->
Læs mere om kurser i VHF-bevis ->
Skolebådene
På Sejlerskolen kommer du til at sejle i en J-80´er kølbåd. Det er en både sjov, levende og velsejlende båd, som er lige velegnet til både nybegyndere og de mere erfarne sejlere.