Joller
Vores ambition er at stille klubjoller til rådighed for sejlerne. Dette hjælper med at holde prisen nede for at dyrke sejlsport. Et medlemskab i Helsingør sejlklub er faktisk billigere end at gå til fodbold.
Ved sæsonstart får sejleren tildelt en jolle til leje der passer til niveauet. Booking og betaling, se under Kontingent. De bedste joller er forbeholdt dem som ønsker at sejle kapsejlads, her betyder det noget at jolle, sejl og mast er i god stand for at sejle hurtigt. Man har som sejler og forældre et ansvar for at jollen bliver holdt ren, pæn og i god forsvarlig stand. Hvis du er i tvivl kan du altid spørge vores bådansvarlige.
Optimist 7-15 år
Helsingør Sejlklub råder over en række optimister.
Optimistjollen er en lille jolle, der sejles af en person op til 15 år. Jollen har et sejl, som bæres af en mast, en bom og et spryd. Jollen er 2 meter og 30 centimeter lang. Den vejer 35 kg. Jollen kan ikke synke, fordi der er opdrift i den. Opdriften består af plastikpuder, som er fyldt med luft. I Danmark er der i dag over 7600 joller. Der sejler optimistjoller i mere end 50 lande, så der er også mulighed for at komme til udlandet og sejle.
Det skal være sjovt at sejle optimist og man skal kunne lære noget. Der er plads til både bredde og elite. Der sejles i 3 rækker (A, B og C) og man begynder altid som C-sejler, senere bliver man B-sejler, og til sidst bliver man A-sejler.
- C-sejler Her læres alt det elementære hvad hedder tingene, hvordan sejler man og hvordan rejser man jollen hvis jollen er væltet? Når det at sejle jollen er ved at være på plads bliver de fleste B-sejlere.
- B-sejlere Her sejles der stadig mange ture, men der læres også hvordan man kommer til at sejle hurtigere i hårdere vejr, og man begynder at øve nogle starter, mærkerundinger og andet der indgår i kapsejlads.
- A-sejler Her sejles der professionelt. Der arrangeres en mængde stævner og mesterskaber for A-sejlere. Der er mulighed for at deltage i kapsejlads hvor som helst og når som helst. Optimistjolle sejlads i Helsingør Amatør Sejlklub har "født" mange rigtig gode sejlere.
Zoom 8
Zoom8’en er en enpersoners
jolle brugt til
kapsejlads i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Østrig, Holland, Estland, Letland og Rusland.
Zoom8’en er ofte set som en middelvej mellem Optimistjollen og mere fysisk krævende joller som Europaen.
RS Feva XL 10-17 år
Helsingør Sejlklub råder over 4 RS Feva XL.
RS Feva XL er en rummelig og solid 2 personers jolle. Den er tiltænkt som en begynder jolle for unge helt ned til 10-17 års alderen. Jollen er nem at sejle og meget stabil. Jollen har et storsejl, fok og en asymmetrisk spiler, bedre kendt som en gennaker. Spileren sidder monteret på et bovspryd, der automatisk trækkes frem når faldet til spileren sættes. På samme nemme måde tages spileren ned, kun ved træk i 1 line.
Skroget i polyethylene er stærk og kræver mindre vedligeholdelse end glasfiber. Jollen har indbygget opdrift og er synkefri. Den egner sig til både junior sejlads, men også som ”voksen+barn” jolle. På denne måde kan erfarene sejlere også træne nybegyndere.